Det handler ikke om dig – om parterapi

Af , 2013/02/09 08:29


Mit blogindlæg om parkommunikation, affødte en del response på bagkanalerne. Folk som havde prøvet noget ligende og desværre også en del mennesker om var i en ligende situation, men hvis partnere nægter at få professionel hjælp.

Dette indlæg er til de partnere.

Måske parterapi er en god ide - hvem er dame og hvem er joker?Jeg har hørt alle argumenterne, for ikke at ville gå til en professionel som lugter lidt af psykolog eller terapeut. Jeg har selv fremsat de fleste af dem igennem tiden. “Jeg fejler ikke noget”, “Vi kommunikerer fint”, “Den slags holder man inden for hjemmest fire vægge”, “Vi kan sagtens løse vores problemer selv” – eller bare slet og ret: “Vi har ikke nogle problemer”.

Parterapi? Psykolog? Nej, tak!

Det kan være, at du har ret. Men jeg ved bare, at det for mig altid har handlet om at stikke hovedet i sandet. At jeg ikke ville erkende, at der faktisk var problemer, jeg ikke havde de mentale værktøjer til at løse.

Det handler også om, hvordan vi opfatter psykologer og terapeuter. Som sådan nogle som borer i vores hjerner. Finder de små fejl. Vrider. Drejer. Tvinger os til, at se på det som er svært. Jeg har ikke brug for at få rodet op i mudderet på bunden af den sø.

Men vent. At gå til en parterapeut (eller psykolog) er ikke en tvungen indlæggelse på den lukkede. Det er en service man køber – på lige fod med en VVS’er.

Man beder om et bestemt produkt og betaler ved kasse et.

Hvis man er utilfreds med det leverede, kan man rejse sig op og gå. Det vi har købt hos vores parterapeut er nogle helt specifikke værktøjer. Lidt som at gå i et godt byggemarked og købe værktøj til at løse en bestemt opgave. Råd, vejledning og konkrete værktøjer.

Alt er ok

Men hvis der ikke er noget problem, så har man jo ikke brug for nye værktøjer. Først og fremmest: Jo. Man kan ikke få for mange værktøjer. Det er dit liv, det handler om. Dit parforhold. Dine børn. Du kan ikke have for mange værktøjer i posen. Du kan ikke lære for meget. Du kan ikke blive en for god partner eller forældre. Man tager aldrig skade af at lære nye metoder. Hvis der ikke er noget galt, så har du brugt to time – hvad er du gået glip af?

Men måske mere vigtigt: Det handler ikke om dig. Det handler om din partner. Hvis din partner mener, at I har behov for hjælp – så skal du lytte til, accepterer og anerkende, at din partner har det behov. At du er uenig, eller er modvillig er mindre vigtigt her. Ville du ikke ønske det samme, hvis det var dig? Hvis du har ret og I ikke har brug for hjælp, hvad har det så kostet dig? Lidt håndøre og et par timer. Og du har måske lært noget om livet, du kan bruge i andre sammenhænge.

Når du siger nej – og kommer med dine undskyldninger, så er det dit parforhold du siger nej til. Du siger at alt mulig andet er vigtigere end, at gøre noget din partner synes er vigtigt. At din stolthed er vigtigere end at lytte. At din stædighed er større end din vilje til at løse eventuelle problemer, koste hvad det vil. At du ikke kan afsætte og udstå to timer, lige meget hvor vigtigt din partner synes det er.

Det kan godt være, at du ikke har et problem – men det har din partner. Det er det, du skal anerkende. Vi opfatter alle ting forskelligt. Det som er en lille ting for dig, kan være en kæmpe ting for din partner. Måske har du værktøjerne til at se opgaven som lille, men din partner mangler denne evne. Anerkend din partners behov for hjælp.

Måske har I ikke har et problem lige nu. Ikke et rigtigt et. Måske er din partner faktisk galt afmarcheret og så har du jo ret. Men gør det nu bare alligevel. Gør det. Vis din partner at du tager ham/hende seriøst. At du godt kan udstå to timers parterapi vrøvl og sludder – uden at rulle med øjnene – når det nu er vigtigt for din partner.

Og sæt så nogle grænser – sig ja til én session. Hos en terapeut du vælger. Og gå så – ikke bare med åbent sind, men også for at lære og lytte.

 

3s reaktioner på “Det handler ikke om dig – om parterapi”

  1. Michael Dreves siger:

    Jeg synes det er rigtig fint skrevet. Det er fint at sætte sig selv lidt i baggrunden når man skal redde stumperne – særligt hvis der stadig er et ønske om et fællesskab, men måske også finde nogle gode veje hvis man nu f.eks. på grund af børn, er bundet til hinanden i mange år frem.

    Jeg synes der er et perspektiv mere som gør at vi skal gå ind at få noget hjælp.

    Hvis det nu går galt alligevel, så ved vi hver især at vi rent faktisk har gjort en oprigtig indsats. Vi har fået noget – værktøjer – som vi kan bruge i alle mulige sammenhænge. Vi er blevet lidt klogere på os selv, om hvordan en anden oplever vores indgroede mønstre, de dårlige vaner og kedelige reaktioner som stille og roligt har ligget i os og vokset. Som regel uden vi selv har bemærket det, men bare accepterer som en naturlig del af os selv. Måske det slet ikke er os – vi ser det bare ikke selv.

    Så igen Thomas, thumbs-up!

    • tc siger:

      Hej Michael,

      Det var faktisk en af de ting vi snakkede om, da vi gik i gang og det så værst ud. At vi, om ikke andet, kunne få en bedre skilsmisse, hvis det endelig var at resultatet var der ikke var noget tilbage at rede. At forståelsen, og selv indsigten, altid ville være et plus – en forståelse af hvorfor det gik galt, kunne være en styrke på den lange bane.

      /T

  2. Anne siger:

    Thomas, hvor er det godt, at du skriver om det.

    Hvis man synes, at “den slags” er for dyrt, så overvej et af Center for Familieudviklings PREP-kurser. Det er en kort kursusrække, hvor man lytter sammen med andre, men hvor der også er opgavetid og tid til at få hjælp fra de to undervisere. Selvom man er mange til stede, fungerer det helt fint, og man får privathed nok.

    Man kan søge om tilskud, så man ikke behøver at betale fuld pris – vi endte med at betale 1000,- selv, selvom vi tjener gennemsnitligt.

    http://www.familieudvikling.dk/prep-kurser/

    En varm anbefaling herfra.

    DR er i gang med en artikelserie om netop PREP-kurserne: http://www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Sexogparforhold/Artikler/2013/0201131601.htm

    Man kan også tænke på det som et servicetjek – den slags, man gør, mens der ikke er noget alvorligt galt.

Efterlad et svar

Panorama Theme by Themocracy