P.S.:
Den 17/1 var jeg ude og spise med Thomas Stack
Den 25/1 var jeg ude og spise med Hanne Klintøe
– læs kommentarene for updates.
(Inden du læser for langt: Mit tilbud gælder hovedsaglig folk jeg følger på twitter – hvordan andre, som videregiver det, gør er op til dem)
Jeg vil gerne give en frokost og lytte til din historie.
Hva’ er nu det for noget spørger du?
Må indrømme jeg ikke helt ved hvorfor – tror bare at jeg godt kan lidt at eksperimenterer og jeg tror dette kunne være interessant.
Så her er mit tilbud.
Jeg giver frokost og lytter til det du har at fortælle. Jeg giver konstruktiv kritik hvis det er er relevant. Jeg jammer og brainstomer hvis det er det. Du får min fulde opmærksomhed (og frokost).
Så du skal altså komme med noget – du kan ikke bare møde op. Du skal sætte dagsordenen.
Til gengæld er jeg med på det meste, så længe du ikke bare kommer for at klynke. Jeg har ingen intentioner om, at tale dig efter munden eller rygklappe.
Jeg har ikke imiddelbart nogle ønsker til dagsordenen, men jeg kunne f.eks. forestille mig at du har:
- En elevator pitch du vil have testet.
- En ide du har brug for noget feedback/sanity check på.
- Du står fast i et eller andet du ikke kan komme videre med
Kald det coaching, om du vil.
Pay it forward
Du skal give det videre. Du skal tilbyde sammen service og vælge en (ikke din søster), som du gør det samme for. Hvis du ikke gør det (lad os sige inden for en måned), så kalder jeg dig en kylling i fuld offentlighed (altså på twitter). Deal?
Det med småt:
- Tilbudet gælder kun for folk jeg følger på twitter (og som, selvfølgelig, følger mig tilbage).
- Vi vælger tid og sted i fællesskab. Men det er mig som bestemmer. Det bliver sandsynligvis en cafe i København. Der følger jeg mig hjemme. En hverdag. Kl 12.
- Jeg bestemmer hvem som jeg vælger – det er ikke første til mølle. Jeg vælger den, jeg tror er mest interessant – dvs der hvor jeg kan hjælpe mest.
- Jeg twitter ikke om det du fortæller mig. Lad os sige jeg har tavshedspligt.
- Jeg hugger ikke din ide (pffh).
Kort om mig, så du kan få en ide om hvor jeg kan give mest:
- Har arbejdet som software udvikler i 25 år, de 13 som chef i forskellige former
- Gift på 11 år – to børn, drenge på 3 og 7
- Semi-pro fotograf med den del bryllups job bag med mig (sat på pause p.t.)
- Elsker mennesker
- Forstår hurtigt komplekse sammenhænge og nye domæner.
- Stoppet med ideer og deler gerne ud af dem.
DM mig på twitter på @twomasc – skriv lidt om din dagsorden.
Jeg opdaterer her, om nødvendigt – skriv evt. en kommentar her, hvis du har prøvet noget ligende (eller du er den heldige, og vil give feedback).
p.s.: Brug evt. tagget #pif1on1, hvis du twitter om det her (Pay It Forward, One on One)
Fanderme et godt initiativ Thomas!
Tusind tak for godt møde og gode tips og råd i dag Thomas.
Nu er det Pay it forward tid… så hvis nogen har lyst til en god frokost og en til at lytte til dit projekt/udfordring/ide som stiller spørgsmål og giver feedback der hvor jeg kan tilføre noget så stiller jeg gerne op! Eneste krav er at du kommer til KBH til frokost. DM mig på @thomasstack
Jeg ved lidt om en hel masse og meget om virksomhedskultur, personlig udvikling og personlig effektivitet. Du kan læse lidt om min erfaring her: http://dk.linkedin.com/in/thomasstack
Giv lyd!
Og tak til Thomas (Stack) – det var en rigtig god oplevelse.
Jeg vil gerne anbefale Thomas – flink fyr, og jeg er sikker på han vil være en god lytter.
(og jeg er, hvis du af en eller anden grund hellere vil snakke med mig, frisk på en anden runde – bare dm mig).
Fantastisk idé! Glæder mig til at følge konceptet fra sidelinjen indtil videre — måske hopper jeg med på vognen på et tidspunkt.
Dejlig idé <3
Jeg havde en fantastisk frokost med Thomas i dag om et konkret projekt, jeg har leget med i tankerne længe, og som havde brug for konkretisering af, realistisk perspektiv på og en smule kickstart. Dét fik jeg!
Tusind tak, Thomas, for en kanon idé, for dit input og engagement og for et helt nyt, dejligt venskab. Det er lige det her, netværkning handler om for mig.
Jeg kan en masse om netop dét, en hel del om alt, der vedrører kommunikation, markedsføring og udvikling – uanset selskabsstørrelse – og så er jeg en haj til at fjerne støjen og finde målet, når projekt eller menneske er kørt lidt skævt på sporet.
Har du lyst til lidt af det, så giver jeg frokost.
– Hanne.
Tak, Hanne,
Det var super hyggeligt. Håber virkelig, at du kan få luft under det projekt.
Og, jeg håber at du får en god frokost med en værdig trængende.
Jeg tager lige en pause, inden jeg tager imod flere frokost gæster (bare et par uger). Skal nok sige til her og på twitter, når jeg har overskud (den næste frokost date bliver med min kone ;).