Skip to content

TC's Etc.

Om løst og fast – bøger, ledelse, verden og personlig-udvikling

Menu
  • Om TC’s Etc.
Menu

Balance i mængden af voksenpoints

Posted on 2013/09/072013/09/13 by Thomas Christensen

Jeg har været igennem et interessant år. Okay, det var mest smertefuldt og hårdt da det skete, men nu kan jeg jo se tilbage på det og se det som interessant og lærerigt (lige dele efterrationalisering, fortrængning og sandhed). Okay, det er vist heller ikke helt ovre endnu.

Oplevelser af den slags som giver godt med voksenpoints på kontoen. Lidt som det første år med en baby, hvor man lærer at gøre alt med en arm og på den halve søvn. Eller først gange man skal finde et job, inden man løber tør for husleje. Eller … eller.. alle de oplevelser som kræver noget ekstra. Alle de oplevelser man lærer noget af, om ikke andet som om en selv og hvad man kan.

Mario har 123 points i livet..
Mario har 123 voksenpoints

Noget af det mest lærerige var alt det om kommunikation og jeg har siden, flere gange, tænkt på hvorfor pokker jeg ikke lærte noget så vigtigt tidligere i mit liv. Eller nærmere, hvorfor det ikke automatisk tildeles som kursus til nyforelskede (eller folk der bliver gift), så de havde nogle gode værktøjer de kunne tage frem når de havde brug for dem. Eller hvorfor vi ikke bliver undervist i det i femte klasse…

Har du nok voksenpoint til næste level?

Men sandheden er jo nok at vi først er klar til at lære den slags, når vi virkelig har brug for at lære det. Når vi er ved at smadre vores arbejde eller parforhold, pga dårlig kommunikation, så lærer vi at kommunikere rigtigt.

Men det kræver at man er klar – at man har en passende mængde af voksepoints på bagen, når man møder de problemer der hører til der man er i livet. Hvis man endnu ikke har lært at balancere hjemmelive og vennerne, så er man måske ikke klar til børn. Hvis man ikke har lært at lytte, kommer man ikke igennem 7 eller 17 års krisen i parforholdet.

Ikke fordi at man skal gå ud og gøre noget svært, bare fordi at livet er nemt og sorgfrit, men hvis du virkelig skal lære noget af livet skal du igennem nogle grundlæggende ting – på et eller andet tidspunkt. Hemmeligheden er at undgår at man bliver tvunget til at lære det hele på en gang.

Lige nu er jeg lykkelig for at jeg har brugt det sidst år på at styrke forholdet til min hustru. Selv om det har været hårdt.

Relateret:

  • Synes du virkelig, jeg er en idiot?
  • Kommunikation med Checksum

 

Leave a ReplyCancel reply

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org
© 2025 TC's Etc. | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme