Snyd med dit liv – nudging og forpligtelsesmekanismer

I min søgen efter forståelse af, hvad vi mennesker er for nogle størrelser, er jeg stødt på tre interessante ideer, som på magisk vis er ved at smelte sammen i min forståelse.  Beslutninger koster, nudging og forpligtelsesmekanismer.

Beslutninger koster

En længere artikel i New York Times med titlen Do You Suffer From Decision Fatigue? indeholder nogle interessante fortællinger om at det koster, at tage beslutninger. Det første eksempel, er nogle dommere, som skal beslutte om kriminelle (i Israel), skal prøveløslades. Det viser sig, at der var meget større sandsynlighed for at få udgang, hvis ens sag blev behandlet tidligt på dagen (70%), end hvis den blev behandlet sent på dagen (10%).

Yderligere undersøgelser viser, at det handler om mængden af beslutninger som er foretaget. At det at tage en beslutning, koster noget i vores hjerner. Når vi har taget en række beslutninger bliver vores hjerne træt, og den begynder at snyde eller finde genveje. For dommerne betøde det, at de begyndte at tage ikke-beslutninger, ved at beholde status-quo (altså ikke-løsladelse).

Andre eksempler som nævnes er, f.eks. når man køber ind. Man starter måske friskt, men løber hurtigt tør for energi og forsimpler så éns beslutninger, til at være baseret på en enkelt faktor. Som f.eks. pris (“jeg tager den billigste”) eller kvalitet (“jeg fortjener det bedste”). Det er derfor, at der findes tydeligt markerede Budget og Premium produkter i mange produktkategorier.

Det mest interessante eksempel er hvor nogle forskere ændrede i rækkefølgen af de beslutninger bilkøbere skulle igennem. Ved f.eks. at flytte nogle af de svære valg – som f.eks. valget mellem 117 forskellige farvenuancer – frem i beslutningsrækken, var det muligt at gøre køberne trætte, så de bare valgte den anbefalede (dyre) løsning på f.eks. motorstørrelse og gearkasse. Bingo og folk købte i gennemsnit for 1500€ mere.

Læren er, at man skal økonomisere med sine beslutninger og sikre sig, at man tager de vigtige, når man har energien til det.

Nudging

Nudging er ideen om, at man blidt kan skubbe folk til at tage nogle bestemte beslutninger. Et kedeligt eksempel, er ovenstående bilindkøb. Måske ikke så blidt, så måske ikke rigtig nudging i den positive betydning. Et mere positivt eksempel, kunne være dette eksperiment, hvor man ved at bytte lidt rundt på nogle fade, fik konferencegæster til at spise flere æbler og færre brownies!

Ideen er hjælpe os, som mennesker, med at undgå de værste af vores indbyggede svagheder, når det kommer til at tage beslutninger. Enten ved at hjælpe vores beslutningssystemer med at tage den “rigtige” beslutning eller ved at provokere et skift fra det automatiske system, til at vi faktisk tænker over vores handlinger.

Nudging handler til dels om, at skelne mellem automatiske beslutninger og handlinger og så dem, hvor vi skal reflektere først. Det er de refleksive  beslutninger, som i ovenstående, der gør os trætte. Så nudging, der tvinger os til at være mere refleksive, er ikke nødvendigvis en god ting. Nogle gange er det bedre at få os til handle automatisk, uden at skulle tage en beslutning.

Læren er, at man nogle gange kan arrangere sin verden, så man automatisk handler bedre, også uden at bruge energi på beslutninger.

Forpligtelsesmekanismer

Du er først og fremmest dit nutids-jeg. Det er den person, som har lyst til at sidde i sofaen og spise et stykke kage. Men den person er i konflikt med dit fremtids-jeg, som gerne vil i bedre form og tabe et par kilo. Nutids-jeg’et har en tendens til at være lidt kortsynet og falde for alle de tricks og svagheder som allerede er nævnt i de to første afsnit. Fremtids-jeg’et har en mere gennemtænkt plan, men har det problem, at det ikke hele tiden er til stede, og generelt står svagt. Specielt når vi har mest brug for det.

For at give dit fremtids-jeg lidt mere magt, kan du bruge forpligtelsesmekanismer. Ideen er at lave nogle regler, som giver den langsigtede planlægning mere magt. En enkelt eksempel på en forpligtelsesmekanisme, er at tage gå en tur – og ikke tage mobiltelefonen med.

Se evt denne Ted Talk (den sidste halvdel handler om pension, og er mindre interessant).:

Mit personligt bedste eksempel er, at jeg ikke bare besluttede at holde op med at ryge, men at jeg gav det i gave til min kone. Gaver kan man jo ikke bare tage tilbage, så nu var der mere i det, end at jeg skulle vide, at jeg var en skvatmås uden rygrad. Jeg har tidligere skrevet om det her, hvor der også er lidt flere links i kommentarene.

Læren er, at man skal prøve at give sit fremtids-jeg mere magt, ved at give det nogle værktøjer, der har magt over nutids-jeg’et.

Og hvad gør vi så?

Alle de tre områder handler lidt om det samme. Først og fremmest nogle erkendelser:

• Vi handler ikke altid rationelt og til vores eget bedste.
• Vi kan blive snydt til at handle automatisk på en bestemt måde.
• Vi kan blive drænet for beslutnings-energi og derfor handle kortsigtet.
• Vi er sjældent bevidste om, at vi er ved at foretage os noget skidt.
• Vi er tit bedre til at efterrationalisere vores beslutninger, end at tage dem (så vi får et falsk positivt billede af, at det var gode beslutninger).

Så opgaven er:

• Identificer dårlige beslutninger/handlinger
• Tag nogle langsigtede beslutninger, der enten nudger eller forpligter dig til at handle bedre

Identifikation, er svært – specielt hvis vi er gode til at efterrationalisere vores handlinger. Det var fornuftigt at købe den kage og lige den uge, var der gode grunde til ikke at nå til træning. Jeg tror måske, at  man enten skal sætte sig nogle mål. Tab fem kg på to måneder, og så beslutte nogle metoder. Eller fastsætte nogle værdier. Ingen sukker – eller kun økologisk mad.

Det kan vel være så simpelt som, at man kigger ned i sin indkøbspose efter man er kommet hjem og beslutter hvad man er stolt over. Eller kigger tilbage på ugen og spørger sig selv om man fik opnået det man ville. Var det en god uge?

Måske er det godt at skrive undskyldningerne/efterrationaliseringerne ned og se om det er der, man skal nudge eller binde sig selv. Lad mig udvide opgavelisten:

• Find mål eller værdier der er vigtige for dig.
• Identificer handlinger som strider mod mål/værdier.
• Find måder at undgå disse handlinger.
• Efter en uge kig på hvordan det gik.
• Find nye nudges/forpligtelser, hvis de gamle ikke var gode nok.

Nogle muligheder:

• Gør det mere intuitivt at holde orden. Hvis huen skal i en kurv, der hvor det er naturligt at tage den af, er der større sandsynlighed for at den ender der, i stedet for på gulvet (børn!).
• Placer ting i køleskabet så det sundeste alternativ, er tættest på.
• Lav et budget for de ting du bruger for mangle penge på. Hæv dem evt som kontanter – så er det ganske synligt, hvor meget du har brugt.
• Køb et månedskort til offentlig transport, så du ikke tager bilen.
• Køb ikke et månedskort til offentlig transport, så du tager cyklen.
• Køb månedskort til fitness. Find en makker du kan gå med. Find faste tidspunkter du kan gå.
• Server maden portionsanrettet på små tallerkener.
• Drik aldrig sodavand af flasken, men af små glas – det gælder også (især) børnene.
• Skaf et vækkeur uden snooze – hvis det ikke har det, kan du ikke bruge det.
• Køb mindre vinglas.

Jeg skal have eksperimenteret med det her – først og fremmeste vil jeg gerne lave nogle nudging eksperimenter med mine børn, der måske kan gøres vores hverdage lidt nemmere. Både min og deres.