Lidt sent fik jeg set Deadlines udsendelse om bogpriser i Danmark. Debatten om de frie bogpriser er genopstået efter, at Gyldendal har givet udtryk for, at alt andet end bestselleres har det svært, efter at de frie bogpriser blev indført.
Det har taget mig lidt tid, at forstå hvorfor jeg var så påvirket af udsendelsen – jeg følger normalt ikke det danske bogmarked eller dansk litteratur specielt tæt. Jeg læser mest anglesaksisk litteratur. Men jeg elsker bøger og jeg interesserer mig meget, for de omvæltninger som internettet og e-handel påføre vores samfund. Udsendelsen var desværre ret tynd med hensyn til tal. Den påstod, at vi læser mere, men sagde ikke noget om, hvad og hvor vi læser.
Litteratur vs Bestsellers
Direktøren fra Gyldendal, Stig Andersen, prøver forsigtigt, i udsendelsen, at give udtryk for at Litteratur, er noget andet og mere end de bestsellers som Føtex kan sælge tonsvis af. Det lykkedes ham dog rigtig dårligt, hovedsagelig af den simple grund, at han ikke rigtig kan sige det, da han selv udgiver en masse bestsellers, og han kan jo ikke sidde og sige, at de forfattere, som skriver dem ikke er rigtige forfattere. At det ikke rigtig litteratur. Fin litteratur. Men det lå lidt i luften, at bestsellers er Cash-Cows. Og overskuddet fra salget af bestsellers skal bruges til at fremme rigtig litteratur.
Jeg troede længe, at mit hovedproblem med udsendelsen lå her. Og det er også problematisk – og jeg er lidt enige med Stig Andersen. Der er bøger som er mere end andre bøger. På en eller anden måde. En udefineret måde. Som har noget magisk, der rammer længere ind i sjæl og krop. Noget smukt, der rækker ud over ren underholdning. Og det vil vi jo alle gerne fremme ikke?
Udsendelsen prøver at dække dette emne. Og gør det skidt, men pointen om at støtten skal gå til forfatterne og ikke forlag eller boghandlere er svær at modstride. Men lad nu det ligge…
Men det er yderst problematisk at Stig Andersen tror, at konkurrencen er mellem to udefinerbare former for bøger. At det er her kampen skal står. At det er det vigtigste.
Det er som at se en mand i brændende hus, være bekymret for om opvasken er taget.
Konkurrencen handler om, at litteratur – det skrevne ord i lang form, skal kæmpe ikke bare om læsernes, men alle om indholdsbrugernes tid, gunst og penge. Men det handler ikke bare om det – det handler derimod om, at den traditionelle måde at sælge litteratur, skal konkurrer med en masse nye former for salg. Og her virkede Stig Andersen helt blank. Bogen står efterhånden alene tilbage med at være besværlig, i forhold til alle de andre indholdstyper – være det sig film, musik, magasiner, aviser og hvad der måtte være af medier ind mellem.
Det handler om, at salg af bøger i boghandlen virker mere og mere oldschool – og her mener jeg ikke på den hyggelige måde, som vi alle elsker. Jeg mener på den besværlige måde, hvor vandet i vandhanen er koldt og sæben ikke eksisterende.
Gyldendal burde arbejde for endnu mindre lovgivning på bogområdet, så de – som de eneste med en størrelse til det – kan gennemføre nogle af de strukturelle ændringer som er nødvendige for, at litteratur kan stå sig i konkurrencen.
Ønskeliste:
Konkurrence: Amazon er en bogbørs – de sælger selv bøger, men der er også masser af boghandlere, som sælger bøger igennem Amazon. Man kan tit finde bøger til en lavere pris hos andre boghandlere – hos Amazon. Eller kig på kino.dk – Sitet er ejet af Egmont, som også ejer Nordisk Film, men alligevel er det lykkedes at få Cinemaxx og en række selvstændige små biografer med. Det skaber konkurrence. Men vigtigst af alt Convenience. Det er nemt som (for-)brugerne at finde en film og et passende sted at se den. Hvorfor findes der ikke noget ligende for bøger i danmark? Noget som alle forlag og boghandlere kan samles om?
Convenience: Litteratur skal konkurrer med den Convenience, som er forbundet med alt det, der kan ses som konkurerende produkter. Hvis jeg har lyst til at se en film er der et ton streamingservices klar til mig. Musik ditto. Jeg kan gå på youtube eller TEDtalks og blive inspireret. Jeg har abonnement på Lovefilm, hvor jeg hele tiden har en dvd hjemme og så snart jeg sender den tilbage, sender de en ny fra min ønske liste (de har mere dansk/præmiere end netflix). Der er blogs og avisartikler – også lange, spændende og eftertænksomme at finde med et par tastetryk. Litteratur skal konkurrer med denne Convenience – Der er masser af produkter, som kan det litteratur kan. Nemmere. Billigere. Når jeg rækker ud efter min tablet, er det 1000 gange nemmere at starte TEDTalk app’en end at finde en interessant dansk bog.
Abonnementer: All you can eat, baby! Både i ebog og papir form, tak. Jeg vil have et abonnement lige som LoveFilm, hvor jeg straks jeg sender en bog tilbage, får en ny – fra min ønskeliste og ikke et eller andet en bogklubs redaktør har valgt. Hvis jeg vælger det, kan jeg selvfølgelig købe den for en passende pris (afhængig af hvor mange den har været hjemme hos). Jeg vil have et e-bogs abonnement hvor jeg hele kan skifte ud i samlingen. Når jeg først har betalt mit abonnement føles det gratis og så kan det pludselig konkurrer med alle de gratis alternativer på kvaliteten.
Alt dette kan måske implementeres af en boghandel, enkelte af dem synes at have fattet det, men jeg tvivler på, at de er store nok. At de kan få lov. Så længe Gyldeldal, som har en særlige position på det danske marked, ikke står bag dem og samler markedet, vil den nødvendige tyngde og kritiske masse ikke kunne opnås.
Det er godt, at Stig Andersen bekymrer sig for kvaliteten – men jeg tror først og fremmest, at han skal bekymre sig for massen. Den kæmpe bund af indholdsbrugere der læser og læser, men aldrig åbner en “rigtig” bøg (i e-form eller ej), ganske enkelt fordi det er for besværligt.
Altså lige bortset fra, når man lige snupper en krimi med fra Føtex…
Links:
- Toke Riis har skrevet: Lad Staten hjælpe litteraturen uden monopoler
Amazon har et datterselskab ved navn Audible. Som navnet antyder, udgiver de lydbøger. Dér har jeg abonnement lidt i stil med det, du efterlyser. Nemlig, at jeg kan købe en bog om måneden til en fast lav pris OG JEG BESTEMMER SELV HVILKEN. (altså, der er faktisk nogle issues her med at nogle ikke er tilgængelige i visse territorier, men mon ikke der arbejdes på en løsning, da det jo er helt til grin).
Du har ret i, at det er en latterlig jungle at købe e-bøger i Danmark. Butikkerne har forskelligt udvalg og ret forskellige priser, så man skal bruge en masse tid på at shoppe rundt, og når man så downloader skal man mingelere for at kunne læse dem på sin Kindle. Selvom folk som du og jeg synes, det er piece of cake at fedte med Calibre, så tror jeg mange mennesker finder det alt for vanskeligt. Og det er da også irriterende, at det ikke bare kan køre, ligesom når man køber en bog til sin Kindle, at man så med det samme har den både på selve Kindlen, på Ipad’en og på telefonen.
Men samarbejde har vist aldrig været bogbranchens stærke side.
Noget andet er så de fysiske boghandleres fysiske udvalg og betjeningen. Min veninde har en lillebitte engelsksproget bogcafé i Hellerup. Hun sælger masser af bøger (og masser af kaffe) og der er ALTID folk derinde – lige fra kl. 8 om morgenen.
Det er der to grunde til. Den ene er, at udvalget passer fuldstændig til hendes målgruppe – altid two steps ahead. Den anden er, at man føler sig så sk*de velkommen, når man træder ind, og at personalet er meget vidende om bøgerne og enormt hjælpsomme.
Det kunne de tilbageværende boghandlere lære noget af.
Toke Riis er på sin blog (http://digitaludvikling.dk/lad-staten-hjaelpe-litteraturen-uden-at-genskabe-monopoler/) inde på noget af det samme – (kvalitets)bøger skal sælges der, hvor de læseinteresserede kommer. Kunstmuseer, biografer, gallerier, coffeeshops, etc.
Og hvorfor ikke en QR-kode på et skilt ud for hver fysisk bog: Vil du hellere købe denne bog som e-bog? Scan her.” Og så får det pågældende udsalgssted den avance som en e-boghandler ellers ville have fået.
Jo jo, et emne jeg har stærke følelser om 😉