… kærlig hilsen, De Andre 98,8%.
Lad os starte på Oversigtens årlige twitter statistik (her 2012):
Som det også har været påpeget ved de tidligere status, er aktiviteten meget skævt fordelt på Twitter. F.eks. er det de 625 mest aktive (svarende til ca. 1,2%) der står for halvdelen af alle tweets i den danske twittersfære.
De mest tweetende 625 – de 1,2% står for halvdelen af alle danske tweets (disclaimer: jeg er en af dem, og derfor skreves herfra i Jeg-form). Det er tit blandet os meget aktive at man skal finde en holdning, om hvordan man bruger twitter rigtigt. Vi har en naturlig kærligheden til twitter og arbejder tit professionelt med Sociale Medier. Så det er svært ikke at være højlydt om hvordan twitter kan – eller nærmere bør, bruges. Det er os som interviewer hinanden om twitter på 24Syv og os som burde skrive om det i Information og være i Deadline og udtale os.
Problemet er bare at vi på ingen måde er repræsentative for hvad twitter er og at vi har en ret skæv ide om hvordan twitter rent faktisk bruges. Vores ide er farv
et af vores personlige erfaringer. Vi får generelt en masse ud af twitter – sociale relationer, venskaber, faglig dialog og en masse engangement. Vi investere en masse og får en masse igen.
Men er det normen?
Hvis man kigger på top 100 meste tweetende, så synes det meste almindelige at være en 16 årig Belieber pige eller en autofeed fra en corporate konto.
Hvis vi kigger på listen over mest fulgte danskere på twitter og vælger en konto som næppe bliver fulgt af andet end danskere, som f.eks. Anders Breinholt, så bliver den fulgt af 50.000. Mindst 49.275 af dem som følger Anders Breinholt, har skrevet halvdelen af alle danske tweets – langt største delen af dem har sikkert skrevet meget, meget få tweets. Men der er 49.000 af dem. Og de har skrevet lige så mange tweets som os. Et hurtigt kig på hvem han følger (lidt over 552), viser forbavsende få af de meget tweetende og langt flere kendiser. Men af mystiske årsager er der ikke en eneste af de 49.275 som sidder og tænker, “det er dårlige engagement det der – jeg unfollower sgu!” (lidt cirkulært ræsonnement her, må jeg indrømme, men jeg vil vente med rigtigt at bekymre mig om det når jeg har små 50k followers).
Anders brug af twitter er normal. Hans følgere er normale.
Det eneste som på nogen måde, med meget stor sikkerhed, kan betegnes som normalt på twitter er at følge en kendis – gerne en sportsstjerne. De tre meste fulgte danskere på twitter er sportsfolk.
Det er ikke engang helt normalt at læse nyheder på twitter – det mest fulgt nyhedsmedie er Politikens auto-facebook-feed med 13.000+ followers (oh, the horror, facebook feeds er så meget ikke måden man engager på).
Det er ikke engang Mr Twitter news @KaareSorensen, med sine 5300+ followers. Kun en ud af 10 følger manden, som er poster-child på hvordan twitter news skal leveres. 5300 followers er ret fantastisk, og Kåre er et fantastisk personligt brand, men det er ikke normalt. 90% af alle danske twittere følger ham ikke. Snakken om twitter som breaking-medie er for langt de fleste ligegyldig.
Det er de andre 98,8% som er normale. Det er dem som er normen. De fleste danskere på twitter har ikke skrevet ret meget og følger ikke ret mange. Det er ikke normalt at have en holdning til twitter og være højlydt omkring det. Det er ikke normalt at tweete meget. Det er ikke normalt at være social media ekspert – heller ikke på twitter. Hvis du interesserer dig nok for det her, til at læse det her blog-indlæg, er du næppe en normal gennemsnitlig tweeter bruger. Jeg vil gå så vidt som at påstår at du sandsynligvis befinder dig i en lille boble på twitter af ligesindende som heller ikke er normale. Det er ikke normalt at investerer så meget i twitter. Vi er ikke normen.
De andre 98,8% af twitter ville ikke opdage det, hvis vi forsvandt i morgen.
Du er lidt provokerende, hva’? 🙂
Men du har selvfølgeligt ret i en del. Allervigtigst er naturligvis at slå fast, at der ikke er nogen rigtig måde at bruge twitter på – enhvers brug er personlig, og forhåbentlig optimal for den enkelte.
Men for at skyde dine procenter lidt ned, vil jeg faktisk opponere mod, at der er så mange konti – for det er tydeligt, at rigtigt mange af dem er blevet oprettet, har måske hvis heldige foretaget 1 eller 2 tweets, og er siden glemt – de har måske nået at følge en håndfuld celebs inden.
Så hvad de nøjagtige tal er er sgu svært at skyde på. Men ifht til dem der er på twitter jævnligt – om så bare for at læse deres udvalgte – tror jeg snarere vi havner på en 80/20-regel (mest af alt fordi den næsten altid virker).
For yderligere at forvirre, findes der også en mængde som bruger twitter, uden selv at være på, de går simpelthen via web ind på de enkeltes profiler.
Anyway, har sådan set ikke noget budskab – andet end jeg egentligt er ganske glad for at twitter er stort nok til, at vi kan være sådan et lille sort hul i midten af sfæren – så må der jo alligevel være en masse 🙂
Har skrevet 4600 tweets, hvilket iflg overskrift.dk placerer mig uden for top1200 af mest tweetende.
Følger Anders Breinholt.
Er ikke social media ekspert.
Har aldrig været i radio24syv.
Har ingen holdning til, hvordan Twitter bør bruges.
Jeg er de 99%.
OCCUPY TWITTER!
@Leo: Selvfølgelig. Og jeg er udemærket klar over at tallene er ret ubrugeligt størrelser, men det er så hvad vi har at gøre godt med. På samme måde som der er massere af folk som gør sig kloge på twitter som ikke er blandt de 1,2%. Og jeg kan slet ikke overskue hvad der sker med tallene, hvis man ikke tæller de 10-20 mest tweetende fra (som trods alt må veje tungt i de 1,2% – tænker de måske afvejer de kontoer med 1-2 tweets).
Er også glad for vores lille sorte hul. Savner bare lige ydmyghed omkring det engang imellem.
@Jonas: Perfekt. Du er klart til TVA