Det her indlæg består af en del jeg skrev i 2010, men aldrig fik udgivet og en efterskrift fra 2012. Misbrug af børn er et svært emne, så det tog lidt før jeg kunne udgive det.
2010
Som jeg skriver dette, er der en en meget omtalt udstilling på Brandts, med “manga børneporno”. Jeg har prøvet, at holde mig væk fra sagen. Og må indrømme en begrænset viden om den nuværende sag, og udstillingens natur. Det interesserer mig ikke. Ikke udstillingen, eller tegneserie børnepornoens natur. Jeg vil helst ikke vide noget om det. Mest fordi, at jeg allerede ved for meget.
For en årrække siden var jeg udviklingchef, i et mindre software udviklings-hus. Der blev fundet porno af en … tvivlsom natur på et netværksdrev, og jeg måtte, som chef, undersøgen sagen nærmere. Jeg fandt en række billeder, som førte til en øjeblikkelig bortvisning og politi-anmeldelse af medarbejderen.
Jeg har i årene siden, med en smule professionel hjælp, fået det meste af billedernes indhold ud af mit hoved (eller bare grundigt blokeret). Men jeg vil aldrig glemme de børns øjne. Måske er det bare projektion, men jeg har en række billeder i mit hoved, med de mest sørgelige og bedende øje. Fortabte ansigter. Mistet uskyld.
Dette er de Rigtige Børn for mig. Rigtige mennesker, som er blevet krænket og brugt af de voksne som skulle beskytte dem.
I forhold til disse børne, er jeg totalt ligeglad med tegneserier. Eller anden fiktion, som fremstiller og udstiller ting “vi” ikke kan lide og måske ligefrem har gjort ulovligt. Sandheden er jo at vores fiktion, film, bøger, tegneseries og spil, er fyldt med ting som er ulovlige. Vold, Mord, Voldtægt. Der er vist en hel porno genre, som handler om at det skal se ud som om kvinden bliver voldtaget. Og kan lide det. Sygt? Grangiveligt, men så vidt jeg ved ikke ulovligt.
2012
Siden jeg skrev ovenstående har der været en række større misbrugssager fremme i medierne. Og diskussionen om børneporno er forstummet.
Vores fokus er skiftet, fordi noget mere grufuldt er komme i vores bevisthed. Rigtige børn af kød og blod står frem i medierne og fortæller historier. Mennesker bliver dømt for at have begået uhyrligheder.
Normalt ville jeg lukke her med en positiv konklusion. Sådan en findes desværre ikke her. For det vigtige her er ikke en sag. Eller noget manga børneporno.
Det vigtige er det vi ikke har opdaget endnu. De rigtige børn.