… du vil ikke bliver savnet.
Jeg har haft børn i Københavnske børne institutioner de sidste seks år. Har siddet i bestyrelsen for en af dem det sidste år.
Hvert eneste år er det det samme. Nedskæringer. På nedskæringer.
Jeg ser pædagoger, som prøver at være der for børnene, men som kommer til kort, hver eneste gang der er sygdom, da der ikke er råd til nok vikarer.
Jeg har som bestyrelsesmedlem foreslået lukkedage og kortere åbningstider. Udelukkende fordi, at det de eneste muligheder, som ikke slå direkte igennem på normeringen. Jeg har set ledelse og pædagoger gå ned med stress.
De sidste år har proceduren fra budget udvalgt været den samme. Foreslå overdrevne nedskæringer (og påstår det er regerings skyld), tilføje lidt flere nedskæringer, som så får forældrene helt op af stolen.
Og så i sidste øjeblik, aflyse de ekstra ekstra nedskæringer. Så føler forældrene de har fået lidt. Og politiken kan skrive sådan en her: Børneområdet i København får sløjfet gælden. Den glade nyhed hørte jeg fra en anden forældre, da jeg afleverede i mandags.
Desværre er sandheden er der stadigvæk, alt i alt bliver skåret 120millioner i næste budget.
Sandheden er også, at vi som forældre er kørt helt ned. Vi har ikke energi, til at blive ved med at demonstrer.
Jeg ville ønske, at jeg kunne påstå at det udelukkende er grundet Københavns kommunes uansvarlige børn og unge politik, at vi flytter, men det er det altså ikke. Vi skal bare ud og har noget græs og lidt flere kvadratmeter.
Men sandheden er også at der er fire voksne pr 20 børn i den nye børnehave. I den nuværende er der tre voksne pr 24 børn.
Nåja, og prisen? 2330,-/mnd i København. 1650,-/mnd i den nye kommune.
Besparelsen, vil bliver brugt til at betale parkeringsafgiften, når vi besøger det gamle kvarter… Ses!