Ugens samtale emne, har helt klart været Reimer Bos interview af Stein Bagger. Og som sædvenligt er der mindre interesse for indholdet end for alt det omkring liggende.. Jo, Dorte Toft, interesserer sig for det, men hoved interessen er omkring Reimer Bo og hans forhold til Stein Bagger. Var han inhabil? Og er det okay, at han sælger interviews til DR, som også er hans arbejdsgiver?
Måske og måske ikke – jeg skal ikke kunne sige det.
Jeg syntes det er mere problematisk, at DR vælger at give sendetid til noget der ikke kan ses, som meget andet end en reklame for både Stein og Bo. Stein vil gerne starte en transformation af sig selv, og Bo vil gerne sælge sit nyt produktion selskab.
Stein kunne have klart det første ved, selv at indtale en video og smide den på Youtube. Men … hvis nu han kan få en kendt og troværdig journalist, til at interview ham vil det selvfølgelig øge troværdigheden.
Så Stein vælger den mest troværdige han kan få til, at godtage hans betingelser. Og betaler rundhåndet med videresalgs rettighederne. Men der er helt sikkert betingelser med: Få mig til at se troværdig ud. Make me look good.
Og Reimer Bo er med på legen. Bagger er det tredie “interview” (først Alexandre, så Rigmor Zobel) på stribe hvor Reimer, viser at i betaling for eksklusivitet, skal han nok stille de rigtige spørgsmål og undlade at stille de væmmelige. Reimer will make you look good.
Det er ikke nyheder. Det er ikke journalistik. Det er reklame. Ren product placement. En øvelse i personlig branding.
Og lidt “full disclosure”: Jeg har arbejdet med en (som jeg stadigvæk anser for en ven) som var/er gode venner med Stein Bagger. Jeg har været til job samtale hos ham (jeg var ikke interesseret). Jeg har trænet i samme fitness center som ham, og har derfor set ham nøgen! Alt sammen for en 6-7 år siden. Okay?