danah boyd (ja, sådan skriver hun det) har skrevet en vigtig artikel, som hun kalder Facebook and “radical transparency” (a rant). danah er ikke en fru hvem-som-helst. Efter hun fornyelig, på SXSW, holdt en tale om de “privacy” problemer der var omkring Google Buzz og Facebook, kontakte Google hende og bad om hjælp.
Men tillade mig lige at spole lidt tilbage. Privacy, har vist ikke noget direkte oversættelse til dansk. “Privatliv”, “Privatværn”, “Privathed”, “Persondatabeskyttelse”, er nogle af de ord, som er brugt i den danske debat. Tror bedste jeg kan lide “Privathed”. Grundliggende handler det om, hvilke oplysninger vi holder private og hvilke som er offentlige, når vi bevæger os på nettet. Kort sagt: når du opdaterer din facebook status, hvem kan så se det.
Den bedst kendte sag om Facebook og misforståelser omkring hvad der er privat og hvad der er offentligt herhjemme, er nok sagen om Ditte Okmann. Men vi har vel alle sammen læst de “sjove” eksempler på opdateringer, hvor uheldige har skrevet grimme ting om deres arbejdsgivere eller ligende.
Gennemsigtighed
Facebook startede grundliggende med, at være en privat ting. Hvis du skrev noget, kunne dine venner se det. Hvis du blev medlem af en gruppe, eller fan af et eller andet, så var det noget dine venner kunne se. Dette har over tid ændret sig til, at være mere og mere offentligt. Du kan gemme noget af det, men du skal gøre en indsats og det er ikke nemt. Der er en grund til dette. Facebook tror på Gennemsigtighed.
Randi Zuckerberg, en af stifterne og ejerne af Facebook, mener at gennemsigtighed er løsningen på vores Privatheds problem. Hvis intet holdes hemmeligt, hvis vi alle sammen fortæller alt, så bliver de mindre detaljer irrelevante. Der er noget sandhed i dette og bodsgang og indrømmelser er da også tiden løsen blandt offentlige personer. Istedet for at lyve om de uheldigheder man har foretaget, så står man frem og undskylder. Dette sker dog for det meste for, at få situationen under kontrol og fordi at det p.t. anses for værre at lyve, end f.eks. at være dobbeltmorals eller have kørt spritkørsel.
Gennemsigtighed er et ganske stærkt middel, til at holder ens privathed under kontrol. Jo, mere ærlig og åben man er, om både det gode og det dårlige, jo mere fremstår man som et helt menneske. Hvis man jævnligt skriver, om f.eks.hvor meget man elsker sit arbejde, så er det mere okay, når man en dag bemærker, at det var en “lorte dag på jobbet”. Når man selv fortæller historien, har man mere kontrol med hvordan, den bliver fortalt.
Den anden ting Zuckerberg tror er, at vi skal være én identitet og kun en. Vi skal ikke opfører os forskelligt over for vores arbejdes kollegaer, venner og familie. Vi skal være gennemsigtige, ærlige, alt fortællende over for dem alle. Der igennem opstår større tillid, sammenhold, etc. Frygten for at komme til at fortælle noget “forkert” forsvinder. Vores venner/familie/kollegaer/chef ved allerede alt det dårlige.
I en ideel verden ville det sikkert virke fint. Desværre lever vi ikke i en ideel verden. Zuckerbergs ideer om det gode i mennesker, og om hvordan sandheden kan overvinde alle problemer, er mildest talt bund naive. Det er idealisme af værste skuffe, parret med en mile vid og dyb uvidenhed om virkelige mennesker.
Jeg kan godt lide Zuckerberg for hans idealisme. Det er en smuk tanke, at hvis vi bare fortæller hele sandheden, så forsvinder frygten, for at sige noget forkert. Vi vil alle sammen fremstå som hele mennesker, og ikke de projektioner vi viser hinanden. Hvis f.eks. halvdelen af din omgangskreds pludselig går ud af skabet, er det sandsynligvis svært, at vedholde med at være homofobisk. Dem som ikke er store nok, til at kunne tage sandheden, kan smutte ud på et eller andet sidespor, hvor de kan være smålige, sammen med de andre smålige.
Jeg tror vi er det godt stykke fra at være klar til den slags.
De socialecirkler
Når jeg ser Zuckerbergs fremtid for mig, så ser jeg os som små radiosendere der går rundt og konstant udsender signaler. Igennem Facebook selvfølgelig. Alle som har lyst, kan lytte med. En person – en sender.
Han overser bare en vigtig ting: Modtagerene.
Enhver kommunikation, foregår imellem en afsender og en modtager. Eller mellem grupper. Hvis man som afsender ikke formulerer sit budskab, i forhold til den forventede modtager, så gør man noget forkert. Man taler ikke på samme måde til sin oldemor, drengene ned på gaden, eller svigermor. Man tilpasser budskabet, afhængig af modtageren.
Zuckerberg og Facebook fratager mig langsomt den mulighed. Hvis jeg kun må have en sender, som alle kan modtage, så har jeg ikke nogen mulighed for at tilpasse signalet.
Vi færdes alle i en række forskellige sociale cirkler. Arbejde, venner, familie, hobby-relatede bekendskaber, alt sammen giver os kontakter, som vi gerne vil sende forskellige budskaber til, gerne på forskellige måder. Det er ikke fordi, at jeg har noget at skjule. Men det er vigtigt for mig, at jeg bliver forstået.
De forskellige cirkler har forskellige baggrunde og ser mig i forskellige kontekster. De forskellige grupperinger interesseret sig for forskellige ting, og forstår forskellige ting forskelligt. Noget helt simpelt: Når jeg siger at jeg skal “ud og skyde”, så der er ikke nogle af foto-vennerne som er i tvivl om hvad jeg mener. Men jeg har faktisk været ude for en facebook ven, som troede at jeg skulle ud og svinge bøssen (hvilket der er nogle af mine andre venner som så, igen, ville have misforstået, men på en helt anden måde).
Når Ditte Okmann taler grimt om en arbejds-kollega på Facebook, er det fordi at hun tror at hun taler til en bestemt målgruppe – en, for hende, særlig social cirkel, som bruger et bestemt sprog, og hvor det åbenbart er okay, at bitch på lige præcis den måde.
Jeg var på Google Buzz i en kort periode – Buzz gør det muligt at samle alle ens “online samtaler” i en strøm. Mine twitts, flickr og blog opdateringer i en pærevælling. Noget af det arbejds relateret, noget foto, noget privat. Det eneste menneske i verden, som jeg syntes det hele er relevant for er min kone. Hun er næppe enig. Jeg har nu de-aktiveret min Buzz.
Når vi har “hemmeligheder” er det hovedsaglig af hensyn til den potentielle modtager. Når vi har brug for privathed og kontrol over vores Privathed, så er det fordi at det er vores mulighed, for at beskytte vores omgivelser imod oplysninger, de slet ikke er interesseret i.
…hmm… og hvor ville verden da osse være et kedeligt sted hvis vi skulle opføre os ens overfor alle…