Indad, eller udad?
Comments (0) Der har nok altid været et sprog for følelser. De ældste skrifter er fyldt med vrede og misundelse, kærlighed og glæde. Det sprog har i perioder (og geografier) været undertrykt. Bare tænk på Victoriatidens England.
Jung og Freud prøver, først i det tyvende århundrede, gennem symbolisme og drømmetydning, at gå lidt længere ind – sætte ord og symboler, ikke bare på de store følelser vi har, men på de processer der sker i os. Langsomt begyndte opbyggelsen af et mere avanceret sprog for følelser. Men hvor er vi så i dag – hundrede år senere? Man kunne sige, at vi er nået rigtig langt – fx bugner boghandlen af selvhjælpsbøger, der vil hjælpe os til at få kontakt med vores indre og lære os at sætte ord på vores følelser. Men gælder det alle?
Themocracy