Kiki Explored

Af , 2009/09/06 20:49

På en ene side skal man ikke hænge sig for meget i hva’ andre mennesker, og i særdeleshed ikke tilfældige mennesker på internettet, syntes om ens billeder – på den anden side, er det rart med anerkendelse.

Flickr, som jeg bl.a. bruger til at få kritik af mine billeder, har et begreb som hedder “Interestingness” – hvis ens billede er interessant nok, kan ens billede bliver “Explored”. Kort sagt betyder det at billedet er en af dagens/ugens 500 mest interessante billeder.

Nu jeg været så “heldig”, at to af mine billeder af Kiki er blevet Explored, hvilket egenlig føles meget godt. Først billede er “Burned”. Billedet er taget under et besøg på et nedlagt autoværksted på Amager – baggrunden er et udbrændt lokale. Billedet er et relativt almindeligt portræt billede – en enkelt blitz, til venstre for kameraet er brugt til at få Kiki til at så klart frem i forhold til baggrunden. Blitzen er placeret for at for at give mest mulig lys til Kikis øjne, og en smule skygge på hende venstre kind (den mod kameraet).

Det andet billede er “Going home…”, et lidt mere ambitiøst billede, hvor jeg prøver at fortælle en lille historie. Min historie er ikke meget længere end selve titlen, men det skal selvfølgelig stå betragteren frit at digte til både før og efter.

Billedet er taget ved en container i Københavns Nordhavn. Billedets komposition er en smule tættere end jeg kunne ønske, men containerens størrelser sætter en naturlig begrænsning. Der er brugt en enkelt blitz (igen til venstre for kameraet), for at fylde lidt ud i skyggerne og give en smule varme med et 1/2 CTO filter.

Målet for denne serie billeder var hovedsagligt at prøve at få nogle anderledes billeder fra Kiki, som normalt fremstår mere hård (Rock/Metal Chick), i hende billeder. Jeg tænkte at det ville være en god udfordring for os begge at få hende til at fremstå mere blød og følsom. Måske lige frem gemytlig. Her er et par billeder til fra dagen:

(klik på billederne for at se dem i højere opløsning på flickr)

Efterlad et svar

Panorama Theme by Themocracy